Forfatterskab

Jeg har skrevet korte tekster og digte siden jeg var dreng. Som de fleste andre børn var jeg også glad for at tegne.

Jeg voksede op tæt ved stranden. At være tæt på kystlandet og havet og dette at udtrykke mig i ord og billeder har været vigtigt hele livet. Det har været nødvendigt at bruge sprog og billeder for at bearbejde og begribe mig selv og min omverden.

Jeg har fyldt dagbøger og skitseblokke med skriblerier.

Da jeg var 18 fik jeg trykt mit første digt. Det var i Vejle Amts Folkeblad. Siden blev det til artikler, kronikker og bøger. Som man kan se af boglisten, har genrerne været forskellige, men gennem alle bøgerne går et tema om menneskers liv ved kysten og på havet.

Jeg har selv illustreret næsten alle mine bøger. Nogle af de billeder jeg ser, kan ikke gengives i ord, men udtrykkes bedst i tegning, foto eller fotografik.

Min hjemegn havde stærke traditioner for mundtlig fortælling. Min far var en glimrende fortæller. Han kunne berette om fortiden og vores slægt, så personerne fik liv. Desuden havde jeg en elskelig Bedste, som ejede en rigdom af små eventyr og fabler.

Om vinteren sad fiskerne i deres redskabshuse og bødede garn. Så blev der fortalt skrøner og beretninger om sejlads og fiskeri, og vi børn kunne sidde i en krog med store ører.

En gammel fisker forærede mig en lang sammenfoldelig kikkert. I den havde han gemt al verdens skrøner og eventyr. Man skulle blot folde kikkerten ud og rette den mod hvad som helst, så blev eventyret synligt.

Kikkerten står i min vindueskarm her ved mit skrivebord, og jer ser ofte i den.

Jeg har forsøgt at skrive om alt det, jeg ser i kikkerten. Det  går bare ikke. Dens historier lever som talte ord i et rum mellem fortæller og lyttende mennesker.

I de senere år har jeg øvet mig meget i at lægge  kikkertens eventyrlige billeder ind i bogens rum. Nogen gange er det lige ved at lykkes.