Ib Ivar Dahl
Vadehavsfortælling Klim 2014
Vadehavsfortælling. Anmeldelser.
Spændende dramadokumentariske historier. Vadehavets livsbetingelser, sejlads og daglige kultur, både historisk og aktuelt, er i blodet på denne forfatter.
Ikke så sjældent har jeg stået et sted i Danmark, oftest med udsigt over vand, og tænkt: Hvordan var der mon her for nogle hundrede år siden, og hvordan var det at leve her for mange, mange år siden? Det spørgsmål besvarer Ib Ivar Dahl i denne bog. Den handler om Vadehavet, centreret om de fem lokaliteter: Ribe, Tønder, Rømø, Fanø og Mandø. Han beretter om stederne gennem fiktive fortællinger, som er næret af den righoldige research, der ligger bag.
Det gør ikke noget, at man ikke kender alle fagtermer omkring sejlads, for det giver farve til forestillingen. Jeg kan kende gode historier på lang afstand, og sådan nogle har vi her.
Beth Høst,
Litteratursiden.
Ib ser verden gennem en
magisk kikkert. Han kalder sine bøger for faglitterær fiktion, og researchen har været omfattende. Det har taget ham 10 år at færdiggøre de to bøger. (Vadehavsfortælling og Øhavsfortælling)
- han har i sin selvbyggede smakkejolle gennemsejlet vadehavet og interviewet et utal af lokale, der har fortalt ham inspirerende historier. I bøgerne bruger han løbende særsider til at dokumentere de historiske facts og sætte læserne ind i den ramme af virkelige begivenheder, fiktionen foregår indenfor.
- Det er meget vigtigt for mig at være historisk korrekt.
Anette L. Hyllested
Fyens Stiftstidende
De historiske og kulturelle rammer er virkelige og veldokumenterede, og nogle af bipersonerne, som i Ivar Dahls hænder bliver forvandlet til hovedpersoner, har eksisteret en gang. Materialet er med andre ord til stede, som besjælingen af fortællingen kan spire i. Tilmed behersker Ib Ivar Dahl – et stilsikkert, smukt og levende sprog, der er som en rude, man ser igennem, i stedet for at kigge på.
Morten Beiter
Weekendavisen
Den skrivende sømand leverer levende skæbnefortællinger. – Både fiktion og fakta benyttes i form af righoldigt kildemateriale benyttes og giver personerne kød og blod, så læseren mærker hverdagens højdepunkter og trængsler.
Lars Ole Knippel
Jyllands-posten
5 spændende fortællinger i dramadokumentarisk form om livet ved Vadehavet fra vikingetid til nutid.
Historieformidling på en anderledes interessant måde. Sproget er autentisk med ordvalg tilpasset de enkelte tidsperioder. Det righoldige kildemateriale giver de fiktive historier liv, og Dahl skriver troværdigt indenfor de enkelte perioder.
Dahls Øhavsfortælling med tre fiktive fortællinger fra det Sydfynske øhav formidles på præcis samme måde. Læsere af Johannes V Jensens flerbindsværk Den lange Rejse – kunne også finde denne bog enteressant ligesom Dahl har ladet sig inspirere af den dramadokumentariske form herfra.
Line Hoffgaard
DBC Lektørudtalelse
Ib Ivar Dahl kan vel nærmest karakteriseres som hørende til traditionen omkring dokumentarismen, som vi bl.a. kender fra Thorkild Hansens bøger Jens Munk, Det lykkelige Arabien og trilogien om de danske slaver.
At Ib Ivar Dahl mestrer den gode fortælling, hersker der ikke tvivl om. Men han kan også sin historie. Derfor har han ikke kunnet nære sig for at bringe autentiske billeder, kort og tekster til indledning og undervejs i sine fortællinger. Det skal han kun have ros for, da det giver en god fornemmelse af, at vi er med på virkelige rejser gennem Vadehavets farverige historie.
Per Hofman Hansen
Fanø Ugeblad
Øhavsfortælling Klim 2010
Forfatteren Achton Friis og maleren Johannes Larsen sejlede ud på deres ø-færd til Det Sydfynske Øhav i sommeren 1921. Med deres veloplagte ankomst til Birkholm slutter Ib Ivar Dahls store ø-roman.
Det kunne lyde som halsløs gerning: At kaste lods og begive sig ud på en litterær søfærd over 1.000 år. Tre romaner i rap i samme bind øhavsfortællinger med blikket rettet mod kulturhistorien, men absolut også med litterære ambitioner og fortællelyst.
Udgangspunktet er Sydfyn med Helnæs og øerne i Det Sydfynske Øhav, målene er de fjerne i Østersøen og i Nordtyskland, og udsigten er klar om styrbord og bagbord set fra bølgetoppene i et vikingelangskib, en smakke, en skude eller en kvase, mens forholdene på landjorden er skildret mere vadmelagtigt og med næsen lige tæt nok nede i »Folkeliv i Norden« og det samme i middelalderen. Men tilgangen til stoffet er yderst original og bogværket usædvanlig smukt og sammenhængende. Og selv med dyb reverens for kilderne og kulturhistorien bærer de tre fortællinger hver deres tidsafsnit igennem som gedigen, velkomponeret skønlitteratur digtet på faglitteratur.
Vikinger på togt
Første del af romantrilogien har runestenene på Helnæs som kilde og den unge viking Åver og hans bedrifter som hovedperson. Ikke mindst tidens og egnens religiøse forestillinger er omdrejningspunkt for handlingen, hvor runeskriveren Åver og hans mandskab tages i ed af vikingekongen Godfred, men samtidig udstikker deres egen sørute som vikinger med sans for egen vinding på deres dramatiske togt ud af Det Sydfynske Øhav og langt ind i Østersøen. Trods tab undervejs ender beretningen bemærkelsesværdigt lykkeligt, og personerne optræder påfaldende helstøbte som unuanceret gode uden den svig og ondskab, som vikingetidshistorier som flest ellers også reflekterer.
Et gudesmykke af oprindelig etnisk herkomst fra Grækenland bæres som ledetråd med over i bogens 2. del »Øhavsfortælling«. På sindrig vis og ved heksemellemkomst placeres det i den nyopførte Drejø Kirke, der under indtryk af de mange forlis undervejs til kirke udenøs blev opført af ø-boerne selv i 1530erne under medvirken af en drøj martin a. hansensk kalk- og stenmester. Denne middelalderdel af værket beskriver indgående øboernes kamp mod foged-, stats- og kongemagt og smugleriet af okser, korn og griseskinker uden om de danske købstadsmonopoler direkte til de nordtyske handelspladser.
De nye tider
Sidste del »Holmbofortælling« er flyttet til den lille ø Birkholm, og synsvinklen er ganske originalt den lille pige Cathrines, der oplever stormflodskatastrofen i 1872, som forvandlede ø-havet og Lolland-Falster med til vadehavsområder, hvor man med høtyven kunne stakke bunker af sprællende torsk på markerne og i køkkenhaverne. I bogens sidste kapitel ankommer forfatteren til storværket »De danskes Øer«, Achton Friis, selv til øen og indvarsler den ny tid og den modernitet, der fortrinsvis beskrev øernes historie i følsomt tilbageblik.
Selv betragter sømand, skrønefortæller og bådfører Ib Ivar Dahl sin 500 sider store øhavsfortælling som »faglitterær fiktion«. Faget som sejlende litterat har på fornem vis givet øboerne deres selvbevidsthed, historie og sølandskaber tilbage som andet og mere end blot pittoreske udkantsmiljøer og mål for ø-turisme. Det er rigtigt godt gået – og særdeles velsejlet.
Niels Houkjær Berlingske
Smakkejollen og friluftslivet. Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg 2005
Anmeldelser:
.. Med gode fotografier og fremragende illustrative tegninger. Endvidere er den faglige tekst tilsat over et halvt hundrede skrøner, sagn, myter og korte fortællinger ledsaget af forfatterens egne tegninger..... med sin grundige gennemgang af det praktiske sømandskab, har Ib Ivar Dahl søsat intet mindre end en ”Kusk Jensen” for smakkejoller. Bogen er ikke til at komme uden om, hvis man har en smakkejolle, eller bare interesserer sig for jollerne og deres brug.
Arne Gotved TS
Der er fagbøger, man læser for emnets skyld alene.... Men så kommer der en sjælden gang en fagbog, som slår to fluer med et smæk: som både har et interessant emne, og som tilmed er velskrevet og fuld af charme..... Selv om den er spækket med konkret viden om de danske småjoller og deres egnsvise særpræg i konstruktion og sejlføring er den fra først til sidst fuld af ånd. Det er et fornemt værk om en vigtig del af dansk folkelig kultur..
John Bech Helsingør Dagblad.
.. Hans første bog om emnet, ”Smakkejoller og smakkefolk” udkom i 1983. Nu godt 20 år senere har han færdiggjort den ultimative bog om den sprydriggede jolle.... hvor alt hvad der kan relateres til den belyses fra for til agter fra mast til køl.
...Han finder det dokumenteret, at smakkesejlet blev brugt i Middelhavet allerede ved vor tidsregnings begyndelse – altså for 2000 år siden. Forfatterens meget plausible teori er, at rigtypen vandrede nordpå med slaviske folk omkring år 600 og nåede Østersøområdet....
Per Hjort Politiken
Bogen er ikke blot et dybt seriøst historisk mesterværk, men tillige – i kraft af de mange fynske anekdoter om livet på øerne – særdeles underholdende læsning...
Jørgen Mejrup Fyns Stiftstidende
Bogen er en unik samling af oplysninger til dem, der vil sejle langs Danmarks kyster..
Med denne bog i hånden kan en sejltur på fjorden blive mere end en smuk aftenstur i solnedgangen. Den kan også blive starten på en lang rejse, som den man oplever ved at læse Johannes V Jensens bog af samme navn. En lang romantisk rejse gennem dansk kulturliv, der er fyldt med saltvand, fisk og kærlighed til naturen.
Thomas Djursing Holbæk Amts Venstreblad
Han er en indtrængende iagttager og han føler med det uden følsomhed og viser i sine smukke fotografier en naturfornemmelse og sikker miljøsans.
-- Der er megen umidelbar helse at finde i denne bog om strandboere, fiskere og færgemænd og deres samhørighed med kyst og hav.--
Jens Henneberg Nordjyske Stiftstidende
Det er uanstrengt skrevet og virkningen er stor--
"På det blå kender vi hinanden", skriver Dahl: Hvilken fin sætning, der skaber flere eksistensielle og litterære konnotationer.--
Det er ikke Menville, men det skal det heller ikke nødvendigvis være, når man som almindelig lønmodtager kan læse sig ud i det blå:
"Uret læses/i himmel og hav/tidevand og månekararter.....
Tusind år er gemt i et åreskaft"
Bogens fotos leder desuden tankerne mod blandt andre Johannes Larsen.
"Blå busseeronner" er en bog, som skal læses på en regnvejrsdag ved kaminild.
Simon Grønskov Fyns Stiftstidende
Ib Ivar Dahls nye bog udkom - og blev søsat på Øhavscenteret i Fåborg - i december 2015.
I pressemeddelelsen står at forfatteren ”i det meste af sit voksenliv har ernæret sig som bådfører og sejlende natur- og friluftsvejleder, lige som han har drevet fiskeri til familiens selvforsyning. På den baggrund beskrives væsentlige tankesæt, vaner og handlingsmønstre set indefra hos en traditionsrig befolkningsgruppe.”
I TS kender vi Ib Ivar i forvejen fra hans fremragende ’bibel for smakkejoller’ - Smakkejollen og friluftslivet – fra 2005, og hans spændende dramadokumentariske historier i bøgerne Øhavsfortælling fra 2010 og Vadehavsfortælling fra 2014, der begge har været anmeldt her i bladet.
Denne gang er det en beskeden lille bog med korte tekster – urimede vers – tanker og refleksioner fra stranden og havneskuret som vi beriges med, hvor indledningen fint tegner baggrundsmiljøet med blå busseronner, harboørehabitter og orange havtøj:
Midlertidig underdrejet
Ved kabysovnens pindebrænde
Sildeskæl på begge bukseknæ
Stormende kuling
Toner fra vindspil
Blafrende bøjeflag
Regntromme på skurets tagpap
Hænder med bødegarn
I bundslidte rusebøjler
Makkernes brok over vejret
Kortsagte almindeligheder
Med indforståede lodskud
Og der er mange gode lodskud og kasteliner på de følgende sider, et sted står der at:
Det er fortællingens bestemmelse
at hældes i øregange
øjne
sind.
Man kan sige at bogen er hurtigt læst – men fortællingen sætter sig i sindet, så teksterne til gengæld kalder på adskillige genlæsninger. Det er ikke så ringe.
Så herfra kan læsningen af Blå busseronner kun anbefales – nyd en flot formidling af poesien fra ’det glemte folk’.
Atne Gotved TS bladet