Jeg bor i det gamle fiskerleje på Helnæs. Ved vores bro foran huset lå smakkejollen Mads Illum og min fiskerpram.


Mere udførlige data findes nedenstående.   



Jeg voksede op i fiskerlejet Bredballe Strand. Der gik jeg i landsbyskolen, og senere på realskole i Vejle.

Som 16-årig kom jeg ud som dæksdreng med en coaster og derefter på langfart med et ØKskib.

Efter tiden til søs læste jeg til lærer på Kolding Seminarium, hvor jeg mødte min kone, Bodil.

Vores første lærerjob var på Samsø, hvor vi boede i 8 år. Derefter flyttede vi til Fyn og arbejdede nogle år dels på Rantzausminde Efterskole, dels på en folkeskole i Assens.

I 1985 stoppede jeg som lærer og har siden ernæret mig som forfatter og sejlende natur- og friluftsvejleder.

På grund af nogen fysisk nedslidning stoppede jeg som sejlende vejleder i 2003 for at koncentrere mig om forfatterskabet.

2016. Efter udgivelsen af de store bøger: Øhavsfortælling og Vadehavsfortælling, er jeg optaget af at skrive digte og korttekster med kulturøkosofisk indhold. Desuden har jeg engageret mig politisk ved at arbejde for Landsforeningen Levende Hav og i Dansk Amatørfiskerforening dels som landsnæstformand og dels som lokalformand for Helnæs Fiskeriforening.




Adersse: Strandbakken 45, Helnæs  5631 Ebberup

             

Mobil: 23802373           

             

Email:     dahlibivar@hotmail.com












Mine børn og børnebørn er ivrige sejlere. Gennem en længere årrække har de deltaget med deres dæksbåde og smakkejoller i fællessejladsen "Øhavet Rundt" En sommer var de samlet i Thurø Bund og hele flokken gik om bord i Mads Illum for at lade sig fotografere. Bodil og jeg var ikke med på den tur. Smakkejollen, Mads Illum blev ført af et par store børnebørn.